Fra ca. 1850 bliver fremstilling af støbejern almindelig udbredt i Danmark. På vinduesområdet gjorde støbegodsets styrke det muligt at udføre sprosserne spinklere, end det kunne lade sig gøre med træ, og støbeteknikken gjorde det nemt at udføre vindue med dekoration.
Desuden var støbegodset robust og krævede ikke megen vedligeholdelse. Støbejern fandt specielt indpas inden for stald vinduer, der på trods af dets industrielle brug stadig væk kunne få et pænt udtryk med diverse profiler og krummelurer.
Datering af stål vinduer
Vinduesudformninger og tilhørende profiler fik forskellige karakteristiske. Når man ved hjælp af disse hovedtyper vil forsøge at datere et vindue, skal man dog være opmærksom på flere forhold. Dels forekommer der mange variationer inden for de enkelte hovedtyper, dels kan man komme ud for, at nye profiler kommer senere i provinsen end hovedstaden, hvor nye stilretninger som regel slår hurtigere igennem.
Endvidere kan de enkelte vinduer i tidens løb have undergået forskellige ændringer. I de fleste tilfælde består ændringerne i udskiftning af rammer, men flytning af tværpost og sprosser forekommer også. Sådanne flytninger vil imidlertid kunne aflæses af sporene efter tværpostens oprindelige placering i sidekarme og lodpost. Spor efter ændringer kan også findes i rammer, hvor sprosser er fjernet eller har fået en anden placering. Indhent tilbud
For tilbud udfyld gerne formularen her.
Sammen med ændring af rudestørrelser og sprossematerialer er der også foregået en ændring af formgivningen eller profileringen af de enkelte vinduesdele. Det ses tydeligst i lodposten, som er de gamle vinduers mest markante konstruktionsdel.